Skarpt fokus på klima og biodiversitet

24/8 2022

Ny bæredygtighedsspecialist
Med udfordringen fra den alvorlige klimakrise vi står overfor, har vi i Dansk Hal et skarpt fokus på klima og biodiversitet i vores projekter. Vi ønsker at tage ansvar og være en del af udviklingen for et bedre miljø og kloge, bæredygtige løsninger.

 

Derfor har vi ansat Stine Kaasing Trolle Munk, som er bæredygtighedsspecialist. Hun vil styrke vores – og vores bygherrers – ønske om en bæredygtig og grønnere tilgang til byggerier. Stine vil også varetage DGNB-projekter for Dansk Hal, og sørge for en smidig og tryg proces fra idé til udførsel.

 

 

 

Hvad er DGNB-certificering?
DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri.

 

DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at man med DGNB ikke blot evaluerer et byggeri eller et byområde ud fra, hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er.