Scandinaviens største vin-tapperi

1/11 2018

Virksomheden Globus Wine fik næsten fordoblet deres areal og tredoblet deres kapacitet ved overdragelsen af det nye 11.000 kvadratmeter store hovedsæde i Køge.

Dansk Hal har opført et tappeanlæg med tilhørende kontorer og laboratorium på 11.000 kvadratmeter til virksomheden Globus Wine. Tappehallen ligger i Skandinavisk Transportcenter Køge, og giver næsten dobbelt så meget plads, som Globus Wine råder over i Greve og Brøndby i dag. Samtidig øges kapaciteten.

– Vi er ved at vokse ud af Brøndby, fordi vi er vækstet og vækstet, og så får vi en synergi ved at lægge det hele sammen, siger administrerende direktør i Globus Wine, Jens Voldmester.

Det nye hovedsæde giver mulighed for ydeligere en markant vækst. Her får virksomheden kapacitet til at håndtere 140 millioner liter vin om året, som dels tappes på flaske og dels på bag-in-box i nogle store produktionslinjer, som de enorme haller skal huse.

75 mennesker vil have deres arbejdsplads i de nye kvadratmeter i Køge. Viser det sig i de kommende år, at behovet for at udvide er endnu større, har Globus Wine option på at købe den 7000 kvadratmeter store nabogrund.

Læs artikel om byggeriet på sn.dk

Administrerende direktør Jens Voldmester og grundlægger og kommerciel direktør Henning Andersen i hallen, hvor der vil stå 83 kæmpe ståltanke, når Globus Wine er færdigbygget. Tankene kan tilsammen rumme
2,1 million liter vin.
Det færdige anlæg kommer til at kunne håndtere 140 millioner liter vin om året.