Rekordomsætning i Dansk Hal
Vores omsætning er mere end fordoblet i 2022 og har rundet milliarden.
Overskuddet efter skat voksede ligeledes markant til historisk høje 88 mio. kr. fra 35 mio. kr. året før.
– Det er lidt vildt, konstaterer vores direktør Thomas Frost. – Vi laver et rekordregnskab, faktisk en kæmpe rekord. Det er vi meget stolte af og ydmyge overfor.
Han tilskriver i høj grad væksten til et boomende marked for netop den type byggerier, som Dansk Hal er specialiseret i: – Vi rider lidt på en bølge. Vi laver jo erhvervs- og idrætsbyggeri, og erhvervsbyggeri har haft det godt i mange år i træk. I de sidste fem år er det boomet inden for lager og logistik, og det er jo helt inde i vores kerne. Det er noget af det vi er allerbedst til og førende i Skandinavien.
Læs hele artiklen fra Licitationen her
Læs artiklen fra Horsens folkeblad her