Lagerhotel i Sverige – vores hidtil største byggeri
Vi har afleveret vores største byggeri til dato: 35.900 m2 lagerhotel for Frode Laursen. Byggeriet ligger i Sydsverige i nærheden af Helsingborg og skal rumme varer til den svenske detailhandel. Det moderne høj-lager udnytter de nyeste sprinklersystemer for at imødekomme brandreglementerne, og på den måde få maksimal stablingshøjde på 12 meter.
Der er komplicerede jordbundsforhold på den 91.500 m2 store areal, og vi har brugt teknikker der gør det muligt ikke at bortkøre jord fra pladsen, og dermed kan vi holde omkostningerne nede. I stedet bliver jorden behandlet og brugt i forbindelse med byggeriet.
Vi er nu i gang med yderligere opførelse af en vaskehal og et serviceværksted der placeres ved siden af lagerhotellet.